Fingertappet køkken

Fingertappet snedkerkøkken

Et Fingertappet køkken kendetegnes ved sit eksklusive udtryk som skabes ved synlige massive skuffer. Det giver et minimalistisk og enkelt udtryk med en naturlig varme fra træet. Det er et design, som inviterer det nordiske og naturen indenfor. 

Skufferne fungerer som fronter på køkkenet, og man sparer derfor materiale til fronterne. 

Med fingertappede skuffer, slipper man for beslag eller skruer inden,- eller uden på skuffen. Det giver et rent design, som holder i mange år frem. 

Vi har selv designet, vores fingertappede serie. Den store forskel på vores og andre køkkenfirmaers fingertappede køkkener, er skillevæggen. Vi sætter ikke korpus mod korpus, da vi finder det æstetisk flottere kun at have en enkel skillevæg mellem hver skuffe.

Selvom materialeforbruget er markant mindre, end ved det traditionelle design, er køkkenet stadig lige så holdbart som normalt. Det er både et mere bæredygtigt valg og betyder også, at vi kan lave vores fingertappede køkkener til fordelagtige priser. 

De 13 mm massive skuffer kan bestilles i mange typer træ. Under materialer, er der mulighed for at se de forskellige typer træ, som er eg, ask, røget eg eller gran. Det er altid en mulighed, at få det fingertappede køkken olieret, hvidolieret eller lakeret alt efter det ønskede udtryk.

Book designmøde

Vores design af Fingertappet køkken

Indretning af køkkenet: Et fingertappet køkken giver uanede muligheder inden for indretning. Designet egner sig godt som fuldt køkken eller som en køkkenø. Elementerne kommer i forskellige bredder og dybder.  

Sokkel: Vores sokkel er 15 cm, og er som udgangspunkt altid trukket tilbage. Men hvis andet er ønsket, tager vi gerne en snak om dette.  

Skuffer: Fingertappede skuffer er massive og du kan altid vælge kopusset med 2, 2 skuffer med inderskuffe eller 3 skuffer.  

Farver: Et Fingertappet køkken kommer som udgangspunkt i forskellige træsorter. Det er et køkken der gør sig godt i de naturlige træoverflader. Overfladerne kan behandles i forskellige olieringer og lakeringer.

Fronter: Et af de steder hvor det fingertappede køkken er anderledes end andre køkkener er på fronten. Skuffernes eksklusive udtryk gør nemlig, at man ikke behøves sætte fronter på. 

Finér eller malet: Da skufferne også agerer front, vil man altid have massive træfronter på et fingertappet køkken. 

Overfladebehandling: Hos HeimWood kan du vælge i mellem klar oliering, lakering eller hvidolieret overfladebehandling.

Greb: Da vi som udgangspunkt ikke har mellemstykke på vores fingertappede køkkener, behøves man ikke greb på dette køkken.

Bordplade: Der er frit valg på alle hylder, når du skal vælge bordplade til det fingertappede køkken. Vi hjælper og guider dig meget gerne til det valg der matcher dig bedst.

Design og funktion

Vores design er udviklet med fokus på tre områder: 

  • Design og æstetik 
  • Funktionalitet, kvalitet og holdbarhed 
  • Lave omkostninger og dermed lav salgspris 

Design og æstetik er vigtigt, når der udvikles nye designs. Køkkenet er et kæmpe møbel, og derfor skal det også være flot og lækkert i designet. Vores fingertappede skuffer er massive og i kvalitetstræ. Det giver et flot og naturligt spil i træet. 

Dernæst giver den enkelte skillevæg et mere symmetrisk og enkelt udtryk. Men det betyder også, at der er færre materialer, som betyder lavere omkostninger til produktion af køkkenet og derfor også en lavere pris.

Massive fingertappede skuffer kommer fra en gammel teknik, som er blevet brugt i snedkerverdenen i flere århundreder. Det er både fingertapningernes funktion og visuelle udtryk, der er gennemprøvet ift. holdbarhed og slidstyrke. Vi har valgt at kombinere den gamle teknik med moderne soft close løsninger for at holde funktionaliteten og følelsen af kvalitet helt i top. 

Med vores fingertappede køkken behøves man ikke greb. Der er nemlig et nøje udtænkt mellemrum på 2,8 cm mellem hver skuffe. Denne er beregnet ud fra, at man nemt skal kunne få fingrene ind og åbne skuffen uden at mellemrummet bliver så stort at man kan se direkte ind i skufferne.  

Book designmøde

Fingertappet skuffer

Den mangeårige snedker teknik bruges til at skabe holdbare og smukke skuffer. Det er testet og kan klare hverdagens brug. Skufferne er massivt træ, hele vejen rundt.  

Man kan få fingertappede skuffer i eg, ask, gran eller noget helt fjerde. Under materialer kan du se mulighederne, og hvis du har specifikke ønsker er du velkommen til at kontakte os.

Fingertappet køkken i eg 

Egetræ har i mange århundreder været både danskernes og resten af Nordens foretrukne træsort, når det kom til møbler, gulve og køkkener.

Der er et væld af grunde til, at så mange stadig er glade for egetræet. Det er smukt, og har en flot struktur. Men også træets hårdhed og styrke gør det til et fantastisk stykke møbeltræ. 

Vi producerer fingertappede køkkener i eg, røget eg og hvidolieret eg. Den olierede eg er varm og naturlig i farven hvor den røgede eg er mere eksklusiv og mørk i sit udtryk. Ønsker man et mere koldt og lyst indtryk, kan man hvidoliere sit fingertappede egetræskøkken.  

Vores kunder kan især godt lide strukturen i både vores eg og ask, som også er de mest populære valg hos os.

Stolt snedker med gammel teknik, fra Østrig til Danmark 

Vores fingertappede køkkener bliver produceret af særligt udvalgte snedkere med mange års erfaring og faglig stolthed. Generelt har Østrig altid haft en stolt tradition omkring træhåndværk.

Det træ som bliver brugt til vores fingertappede skuffer, er valgt ud fra kvalitet og lang levetid.

Derfor er vi stolte af, at have Østrigsk producerede køkkener, som stadig leverer godt og gedigent snedker arbejde, der er med til at skabe fingertappede skuffer og køkkener til danske hjem. 

Book designmøde

Køkken Inspiration Fingertappet køkken