Skip to main content
Hvor kommer dit køkken fra?

Fra produktion til levering

Vi er stolte af vores samarbejde med Aivis og Liga, som står for produktionen af kabinetter i Kuldīga, Letland. De får træet fra deres gode ven, Janis, som bor lige ovre på den anden side af gaden. Janis er FSC-certificeret sælger og på hans savværk bliver træstammerne skåret til planker. Plankerne tørrer i 6 måneder, hvorefter træet sorteres af vores producent Aili og kommer ind på fabrikken. På fabrikken snedkereres de massive dele i hånden og finerpladerne i CNC-maskinen, som snakker sammen med vores tegneprogram i Danmark. Det betyder, at træet kan gå direkte i produktion efter køkkenets mål. Herefter får pladerne 2 mm massive kantbånd på, bliver slebet og behandlet med enten olie fra Rubio Monocoat eller maling. Til sidst tælles der op, kvalitetssikres og pakkes, hvorefter køkkenet bliver sendt direkte til dit hjem i Danmark.
Hvor kommer dit køkken fra?

Kvalitet

At bygge køkkener er en kompleks proces, der altid kan optimeres. For at sikre den højeste kvalitet, holder vi ugentlige møder med fabrikken for at evaluere og mindske fejl. Herudover tager vi løbende på besøg i Letland for at forstå processen og finde nye steder at udvikle os. Deres feedback er helt central for vores kontinuerlige forbedringer, og vi sætter stor pris på det tætte samarbejde, vi har med fabrikken, som altid stræber efter at levere den højeste kvalitet – hver gang.

Hvad koster køkkenerne?

Prisen på køkkenerne varierer en del, alt efter størrelse og valg af eksempelvis overfladebehandling. For at gøre det nemt at gennemskue vores priser, kan I få et hurtigt prisestimat via vores hjemmeside. Her kan I selv indtaste antal elementer og jeres ønskede design - hvorefter I får en estimeret pris direkte på hjemmesiden. I vores katalog kan I også se nogle af vores færdige køkkenprojekter - og hvad de har kostet.

Leave a Reply